Salgspris: Solgt!
Boligareal: 32 m2 Grundareal: 396 m2

Vand: El: Kloakering: Toilet: Køleskab:
Soveværelser: 1

Medlem af haveforening: Ja
Navn: Haveselskabet Budumvang
Haveafgift: kr. 2.325

Denne kolonihave er desværre solgt.

Skøn kolonihave m. alle fasiliteter

Det er med stort vemod at vi skal sælge vores dejlige, hyggelige kolo. Men med et nyt, spændende hus og 800 kvm have, så vil vi gerne lægge vores timer et andet sted ??

Kolo har alt, hvad der skaber de perfekte rammer for “real danish hygge”! Have, hems, højbede, højt til loftet og himmelsk mange blomster ??Herudover er der også el, vand, toilet, bad, skur, drivhus, soveværelse og køkken, så det ikke bliver for primitivt. Vi har boet i kolonihaven to voksne og to børn over hele sommeren.


Kærlighed har ingen pris - men vores kære kolo vil koste 135.000 kr.


Lidt flere detaljer: 

Økonomi: Havelejen er på 2325 kr. pr. år og betales i maj. Der er betalt for 2019. I havelejen indgår vand. Derudover er det lovpligtigt at have en brandforsikring på huset - her giver vi 950 kr. ved Privatsikring. 


Vand, varme, el: Der er indlagt vand i haven, som betales som en del af den årlige haveleje. Dyr er monteret en vandvarmer (opvarmes ved el), dvs. varmt vand! Derudover er der indlagt el, som vi har givet ca. 300 kr. pr. kvartal (afhænger naturligvis af, hvor meget man bruger). I de tidlige og sene måneder har vi varmet huset op med en el-radiator og en petroleumsovn - vi har haft temperaturen oppe på 28 grader - så det er INGEN problem at holde varmen!   


Haveforeningen: Der er et fælleshus i haveforeningen, hvor der bl.a. bliver arrangeret Sankt Hans, lommemarked, fællesspisning hver onsdag og meget mere. Vi har dog ikke benyttet os af "fællesskabet" - da vi har brugt haven som vores egen lille bobbel og fristed fra bylivet. Som en del af vedtægterne for haveforeningen, skal der som min. luges omkring hækken en gang om måneden. - hvilket kun er fint, så alle haver er fint vedligeholdt :-) De øvrige vedtægter for haveforeningen kan ses her: <a href="http://budumvang.dk/vedtaegter/">http://budumvang.dk/vedtaegter/</a> 


Huset: 60 kvm. beboelse opført i 1987 af tidligere ejer, med løbende renovering og vedligholdelse. Vi har selv malet stue/køkken + lagt parketgulv (under gulvet er de gamle fliser). Huset er på støbt sokkel, og vi har aldrig haft mus inde i huset. 


Indretning: Stue og køkken i et. Her der spisebord, stole og slagbænk m. opbevaring. Der er et stort vitrineskab og sovesofa, som kan slåes ud til eksta sovepladser. Køkkenet er udstyret med ovn, miniovn, kaffemaskine, køle-/fryseskab og de redskaber man må have brug for. Relativt stort badeværelse med vask, alm. toilet og bad. Vi har aldrig haft problemer med, at toilettet ikke kan tage fra - afløb herfra er lavet af tidligere ejer. Soveværelse m. dobbeltseng (140 cm brede) og en masse dejlig opbevaring! Ovenover soveværelse og badeværelse er en stor hems, som vi har brugt som “legerum” til vores to børn.


Udearealer: Der er to skure på huset - ét med værksted og opbevaring og et andet til græsslåmaskine og opbevaring. Overdækket område til haveredskaber og cykler. Overdækket terrasse (måske det allerbedste ved huset), som giver læ for vestenvinden og inviterer til mange, lange sommeraftener i læ. Over hele sommeren har vi siddet ude i alt slags vejr! 6,2 m2 drivhus. Lækre højbede opført i 2018 af imprægneret træ, så levetiden er lang. To store komposter til sortering af haveaffald. Græsplæne, flagstang, rosenhegn, og et utal af blomster! 8 forskellige roser, løgplanter, pæoner, syren (dobbeltbladet og hvid), rhododendron, sommerfuglebuske, eucalyptus, klematis og mange mange forskellige stauder. Der er et kirsebærtræ, æbletræ, hindbær, solbær, blåbær, stikkelsbær, ribs, rabarber. 


Løsøre: Alt hvad I ser på billederne følger med i salget. Vi har taget de ting med os, som har affektionsværdi for os. Af løsøre kan bl.a. nævnes: græsslåmaskine, hækkeklipper, haveredskaber, værktøj, kuglegrill, havemøbler, glas, service, bestik, møbler, seng, cykler, opbevaring, rengøringsartikler, og meget meget mere! Der er sådan set alt, hvad man har brug for til at komme godt i gang. 





Aalborg
Budumvang 150, 9220 Aalborg