Salgspris: Solgt!
Boligareal: 30 m2 Grundareal: 280 m2

Vand: El: Kloakering: Toilet: Køleskab:
Soveværelser: 1

Medlem af haveforening: Ja
Navn:
Haveafgift: kr. 1.400

Denne kolonihave er desværre solgt.

Børnevenlig kolonihave i Næstved u. bopælspligt
Beliggenhed
Beliggende i den charmerende haveforening Manglebjergvængets kolonihaver, finder du dette 30m2 store kolonihavehus med god mulighed for afslapning med ungerne. Bemærk at man kun kan slå Manglebjergvænget op på f.eks. Google Maps og ikke de enkelte kolonihavenumre. Det drejer sig om have 117.
Med den nye ring syd omkring Næstved, kommer du hurtigt til haveforeningen og kommer du f.eks. nordfra via motorvejen er du hurtigt rundt om byen. Huset er liggende i enden af foreningen, så der er et minimum af trafik.

Boligen
Boligen indeholder et stort rum med hyggelig lille stue, spiseplads og køkken. Derudover er der et mindre værelse, med 3 sovepladser til børn og et lille toilet m. plads til et campingtoilet.

Køkkenet er købt fra nyt i Ikea og indeholder også et gaskomfur og gaskøleskab. Gasflasker medfølger. Der medfølger potter, pander og pænt ensartet service til 12 personer + diverse børnebestik mv.

Huset har i 2017 gennemgået en større renovering, hvor taget og loftet er skiftet ud med et flot metaltag og lækkert lyst listeloft.

Med til haven følger bl.a:
havebord i nonwood med 6 havestole, Gaskomfur, stort gaskøleskab m. lille fryser, 2 11 kg gasflasker, sovesofa, spisebord m. 4 stole, stuebord, køjeseng, babyseng, køkken m. service til 12. personer, potter og pander, skur med diverse haveredskaber og batteridrevet græsslåmaskine fra Bosch (2 batterier). Trampolin, legehus, gyngestativ (klatretårn medfølger ikke).

Haven er indrettet til afslapning og kan vedligeholdes med et minimum af kræfter. Der er en græsplæne, et lille blomsterbed og et bed med lidt frugtbuske og jordbær. Huset har da også været benyttet som en slags sommerhus, hvor der er er blevet koblet fra hverdagens stress og jag.

Vand hentes fra en vandpost 3 m. udenfor havelågen, men der er mulighed for at fylde en vandtank i køkkenet, så der via. en pumpevandhane, kan bruges vand indenfor til madlavning f.eks. Huset indeholder flere gode batterilamper, som lyser huset fint op om aftenen og natten.

Læs mere om haveforeningen her: http://mbvkh.dk/

Fælleshus
I haveforeningen ligger der et fælleshus med bl.a. toilet og skyllerum til campingtoilet. Der er mulighed for at leje fælleshuset for omkring 600 kr. per weekend (inklusiv strøm). Der kan være 30 personer indenfor og dobbelt så mange udenfor under den store overdækkede terrasse. Et godt sted til f.eks. fødselsdage, familiedage mv. I løbet af året bliver er der også hyggelige arrangementer i fælleshuset for foreningens medlemmer.

Evt. etablering af strøm
Det er muligt at etablere strøm på forskellig vis. F.eks. kan der etableres 230v strøm gennem SEASnve, som man har det i normale huse. Det koster ca. 35-45.000 afhængig af, hvor meget elarbejde man selv kan lave.

Det er også muligt at etablere solanlæg til fridtidshuse gennem Viva Energi:
https://www.vivaenergi.dk/solcelle-webshop/solceller-kolonihave-fritidshus




Næstved
Manglebjergvænget 117